I forbindelse med dette meditationsprojekt vil læserne gradvist blive præsenteret for Patanjalis yoga sutras, da de indeholder en væsentlig forståelse af begrebet meditation.
Uanset hvilke kilder du bruger for at forstå meditation, må du gøre dig klart, at der findes forskellige opfattelser af begrebet. Ingen sandhed er større end den, du selv kommer frem til. Det er din viden, erfaring og praksis, som er relevant og betydningsfuld for dig. Ord og tekster kan udvide din horisont, men det er det, du selv erkender, du vil bruge – nu og i fremtiden.
Der er 55 yoga sutras. De første 15 beskæftiger sig med kontrollen over sindet, mens de sidste 40 handler om bevidsthedsudvidelse og tilkendegivelse af psykiske evner, både lavere og højere.
Det første begreb, vi vil arbejde med, er koncentration, som er ”evnen til at fastholde tænkningen vedholdende” – at fastholde opmærksomheden. Koncentration er fastholdelsen af det mentale stof (chittaen) og er den bevidste tænknings bedste instrument. Fra diffus og usammenhængende tænkning bevæger vi os mod fastholdt opmærksomhed.
Koncentrationens trin er velafgrænsede og kan gengives således:
- Valg af et eller andet objekt at koncentrere sig om.
- Den mentale bevidstheds tilbagetrækning fra legemets periferi, således at den ydre opfattelse og kontakt (de fem sanser) bringes til ro, og bevidstheden ikke længere er udadrettet.
- Centrering af bevidstheden i hovedet i et punkt midt imellem øjenbrynene.
- Al opmærksomhed rettes mod det valgte objekt.
- Visualisering af det valgte objekt – eftertanke.
- Udvidelse af de mentale begreber – bevidstheden bevæger sig fra det specifikke til det generelle.
- At nå ideen bag formen – formens indhold.
Det, du fokuserer på, er ikke blot et objekt, men en form. Det kan i princippet også være en tanke eller en tankeform. Hvis tankeformen er udtryk for en idé eller en vision, kan det være nødvendigt at vurdere: Hvad er formålet med denne idé? Hvad skal jeg bruge den til? ”At erkende idéen, der er ansvarlig for formen.”
Denne intellektuelle proces er nødvendig for at udvikle skelneevnen. Skelneevnen lærer dig, hvad der er væsentligt og uvæsentligt i dit liv. Her møder vi begrebet modsætningernes par – også kaldet dualitet – som er en del af den daglige virkelighed, du står i hver dag.
Andre fokuspunkter kan også vælges. Når du vælger et fokuspunkt, bliver det lettere at fastholde en ensartet koncentration. Det kræver tid og lang praksis at lære at holde fokus over længere tid.
Fire objekter for koncentration kan anvendes:
- Ydre objekter: symboler eller billeder, f.eks. fra naturen.
- Indre objekter: indre billeder, symboler eller farver.
- Kvaliteter: forestillinger om, hvordan du ønsker at være som menneske med bestemte livskvaliteter.
- Mentale begreber og idéer, der kan blive til idealer og udtrykkes med ord.
At samle tænkningen om en tanke i 12 sekunder er meditation. Målet for koncentrationen er ikke at lade andet komme ind i bevidstheden end det objekt, du koncentrerer dig om. Det kræver langvarig øvelse, medmindre man har naturlige talenter. Vedholdende koncentration (dharana) bliver til meditation (dhyana). Forskellen mellem koncentration og meditation er tidselementet.
I meditationen indtager mennesket en holdning af ren fastholdt opmærksomhed. Det fysiske legeme, emotionerne, omgivelserne samt lyde og iagttagelser tabes af syne. Hjernen er kun bevidst om det objekt, som er meditationens emne, og de tanker sindet formulerer i forbindelse med dette objekt.
Kontemplationen er en fase i meditationen. Den almindelige fornemmelse for tid og rum holder op med at eksistere. Det samme gælder det emotionelle. Alle tankeprocesser, emotionelle reaktioner undertvinges, du er dem ikke længere bevidst. Samtidig er du levende, opmærksom og vågen. ”Mennesket bliver et med den form som der mediteres på”.
Uhindret af det mentale og emotionelle stof er vejen banet for at forbinde sig med sjælen, erkende enhed med alt levende, at nå et intuitivt stadie og til sidst at blive illumineret af sit eget lyscenter.
”Når koncentration, meditation og kontemplation udgør et handlingsforløb, da er sanyama nået.” Sanyama er en syntese af alle trin. Der er en bevidsthed endnu højere end denne, som omfatter begrebet enhed. ”Når du når kontemplationen, da rettes sjælens lys mod det som erkendes eller undersøges”
Konsekvensen af regelmæssigt arbejde med kontemplationen er, at sjælens viden videregives til den fysiske hjerne. Det giver klarhed i bevidstheden, evnen til at forklare og løse problemer, lysende indsigt og en forandring af intellektet. Tænkeevnen udvikles.
Denne tretrinsproces fra koncentration til kontemplation kan foregå uhindret og uden pres. Det er en naturlig proces for det enkelte menneske og kræver ingen overdreven forcering.
At lære sig selv at kende er som at klæde sig selv af, indtil du står nøgen foran din sjæl – uden krav på personlig vinding, uden krav om at forstå livets største hemmeligheder, og uden urimelige krav til dig selv eller andre. Lær at acceptere dig selv, som du er, og foragt aldrig dine handlinger, selv om du har fortrudt dem.
Jo bedre du forstår de modsætninger, der ofte strides i dit indre, desto tættere kommer du erkendelsen af dit sande jeg.
Jan Ruben
Kilder:
Patanjalis yoga sutras
Sjælens Lys af Alice A. Bailey (p. 209 ff.)