Tak fordi du deltag i det første kursus i meditation

Til deltagere i kursus i meditation

Kære ven

Vi vil gerne sige tak fordi du deltag i det første kursus i meditation.

Vi har nu lavet et videregående kursus i meditation, som du er velkommen til at fortsætte på. Det er også muligt for nye deltagere at starte, blot de har erfaring i meditation.

Vi har valgt at udvide hver kursusaften med ½ time, så bliver der tid til at vi kan meditere til hvert møde. Derudover har vi valgt at ændre lidt på undervisningsformen så den bliver mere målrettet og vi har valgt at fokusere på færre emner til hvert møde, så der bliver plads til at gå mere i dybden med både meditation, undervisning, træning, refleksion og diskussion.

Det videregående kursus i meditation starter allerede til marts, du kan finde flere detaljer om indhold, tider og priser i vedhæftede dokument og på bloggen / hjemmesiden. Tilmelding kan ske på denne mail adresse: info@meditationsprojektet.dk

I torsdags havde vi den sidste aften i det første kursus. Her mediterede vi på Flammemeditationen, vi lavede øvelser med visualisering til renselse af det fysiske legeme og vi tog hul på emnet dualitet, et emne vi vil gøre mere ud af i det videregående kursus i meditation.

Vi håber at mange af Jer har lyst til at fortsætte.

De bedste hilsener

Jan, Carsten og Martin
www.meditationsprojektet.dk