Personligheden og legemerne

Denne lille artikels tilblivelse var egentlig motiveret af et ønske om en grundlæggende beskrivelse af de subtile legemer personligheden er opdelt i, set fra den meditations – esoterisk – studerendes synspunkt. Historisk er denne beskrivelse givet i flere teosofiske skrifter, og ikke mindst i Vedaerne, og følgende opdeling kan i generelle træk findes i alle nævnte kilder.

Esoterisk set opdeles personligheden i 3 legemer.

  1. Det æteriske legeme.
  2. Det astrale legeme.
  3. Det mentale legeme.

Det æteriske legeme er i virkeligheden et samlet udtryk for det elektriske, og energimæssige udtryk en person har, rent fysisk. Det er derfor tæt forbundet med det fysiske nervesystem – der, som alle jo ved, er elektriske impulser til og fra forskellige forbundne hjerne centre, for videre fortolkning f.eks. – smerte, behag, lys, mørke duft smag osv.

Æterisk set kan kroppens nervesystem generelt opdeles, på følgende måde.

  1. Det parasympatiske nervesystem.
  2. Det perifere nervesystem.
  3. Det cerebrospinale nervesystem.

Alle disse nervetråde og forbindelser, i det æteriske legeme, som nervesystemet er en genspejling af har fællesbetegnelsen Nadier, i de vediske skrifter. Hele dette æteriske system virker grundlæggende som en overfører af de Prana – eller Solare – energier, der vitaliserer, og aktiverer det fysiske legeme.

Det astrale legeme kan på samme måde under inddeles:

  1. Det lavere astrale, hvor al begær efter at overleve kommer til udtryk som for eksempel: Dødsangst, angst for det ukendte, frygt osv.
  2. Det generelt astrale hvor mennesket har hoveddelen af sine daglige udtryk og indtryk igennem. Dette område, beskrives generelt som der hvor hverdagsmennesket har sin klareste sensitivitet over for omverdenen.
  3. Det højere astrale eller aspirationslegemet som det ofte også benævnes. Her kommer menneskets højeste idealer ofte til udtryk. Mystikeren har hovedsageligt sit udtryk her med alle de begrænsninger, og muligheder, et ideal faciliterer.

Det astrale felt – eller legeme – er det sensitivitetsapparat, der håndterer følelse i alle afskygninger. Følelsesnaturen kan virke overordentligt kompleks, set fra et vist perspektiv, men fra et andet perspektiv kan det virke overordentligt simpelt. Esoterikerens perspektiv på følelsesnaturen er magnetisk af natur; perspektivet er tiltrækning eller afvisning alt efter polarisering.

Dvs følelse naturen kan beskrives som værende en respons mekanisme, der reagerer på det den kan tiltrække og afvise – eller med andre ord – følelser er dualistiske af natur og kan beskrives med kan lide / kan ikke lide. Denne beskrivelse er fuldstændigt på linje med den Indiske Filosof og forfatter Bhagavan Das; der på Annie Basants opfordring skrev en lille bog ved navn The Science of Emotions, som for øvrigt kan hentes (Downloades) fra www.Amazon.com gratis.

Denne bog er en yderst velfunderet beskrivelse af menneskets følelsesnatur, set fra et Vedisk perspektiv, og er en glimrende adgang til at forstå Yogaens perspektiv på denne centrale del af den menneskelige natur. Der vil ikke blive gået yderligere i dybden med naturen af det astrale legeme her. Der findes en fantastisk bog om beherskelsen af den menneskelige følelses natur; En afhandling og hvid Magi af Alice A. Bailey. Der findes ikke nogen mere tilbundsgående esoterisk litteratur om dette emne, der også rummer fantastiske referencer til Yoga, og ikke mindst Patanjalis Yoga sutraer.

Det mentale legeme indeholder også en tredeling, hvilket må vække til nøjere eftertanke.

  1. Det konkrete tankelegeme. Denne del af det menneskelige mentale udstyr er et resultat af hjernens respons på den sjæls aktivitet, der har med skelnen at gøre. Iboende det konkrete mentallegeme er separatismens store slør, hvilket har ført til mange misforståelser vedrørende det mentale legeme. For det uudviklede menneske, der langsomt, via evolutionens flod og ebbe bevæger sig fremad er det konkrete tankelegeme, den del af menneskets udstyr, der hjælper individet med at overleve i en konstant foranderlig verden. Helt anderledes forholder det sig når den esoteriske studerende langsomt træder frem fra oven og begynder at gøre sin indflydelse gældende – læg vel mærke til at den esoteriske studerende er ikke en reference til personligheden, men en reference til Sjælen selv: Den Egoiske Lotus, der gennem erfaring skridt for skridt forsøger at få magt over sit redskab – personligheden.
  2. Det abstrakte tankelegeme. Er en direkte reference til den Egoiske Lotus, sjælen og dens natur. Sjælens egen natur er trefoldig af natur.
    1. Inderst har vi offer bladene – eller viljesbladene, der skjuler diamanten i Lotussen, disse er overfører af viljes energi fra den Åndelige triade – alt efter udviklings grad.
    2. I midten har vi kærligheds visdoms – bladene, der langsomt udvikles liv efter liv, også her gæler reglen om udviklingsniveau – eller antal inkarnationer, der er samlet erfaring i – for overførslen of kærlighedsenergien fra den Åndelige triade.
    3. Yderst har vi lærdoms bladende, der også udvikles gennem erfaring, men som også er årsagen til mental aktivitet, alt efter udviklingsniveau gælder også graden af overførsel af mental energi fra Sjæl til personligheden.
  3. Det Intuitive tankelegeme. I den esoteriske litteratur refereres der ofte til denne del af det mentallegeme som – den rene fornufts legeme, eller den højere intuitions udtryk. Det kræves en del (LIVS) erfaringer før denne del af den mentale konstitution af den menneskelige natur begynder sin egentlige udvikling.
    Når denne del af det mentale legeme virkelig blomstrer ser vi ofte geniets udtryk finde sted. Det gælder både: Kunst, Videnskab, Politik, Økonomi, Undervisning, Filosofi – osv.

Som det tydeligt fremgår af ovenstående beskrivelser af personlighedens legemer (som jo rækker gennem sjælens abstraktion, til Monadens enhed) træder der et mønster frem som den meditationsstuderende gør vel i at overveje nøjere da det rummer svaret til mange af den moderne meditationsstuderendes problemer.

Der er en grundlæggende tredeling tilstede i vort Univers / Solsystem vi ikke kan undgå at blive påvirket af: Liv, Kvalitet, Tilsynekomst. Den gælder for et Univers, en galakse, et solsystem, et menneske en celle og et atom. Alle livsformer, der antager fysisk form, er underlagt denne trefoldighed af indre hensigt, ideen om at denne hensigt kommer til udtryk (også benævnt kvalitet), og endelig aktiviteten, der giver form til hensigten og ideen. I denne tredeling er der angivet en retning, som kunne være af stor værdi for den moderne mediterende at grunde dybere over; Indefra og ud. Hensigt, Ide, Aktivitet. Jo mere den studerende kommer i overensstemmelse med denne retning (indefra og ud eller oppefra og ned, kært barn har mange navne) lettes det arbejde Disciplen(sjælen) udfører for at få kontrol over personligheden, vi skal huske på at sjælen konstant er i cyklisk meditation under inkarnation.

Denne retnings ændring; At arbejde indefra og ud – Disciplen – modsat Aspiranten, der forblændet af idealet retter al sin opmærksomhed mod sjælen, er den tilstand, der kendetegner den moderne Discipel, og som vender ulemper til fordele. Den modne Discipel anvender ikke megen tid på personlighedens små fejl og mangler, men han eller hun er helt klar over at små personlighedsfejl reelt også er tjeneste muligheder.

Stolthed bliver transformeret til en dyb empatisk forståelse af medmenneskets behov for at se sine ideer manifesteret.

Vrede bliver til en empatisk og indsigtsfuld forståelse af det menneskes frustration, der opstår af mangel på energi til at udtrykke en ide eller et ideel helt og fuldt ud. Kort sagt Indefra og ud kendetegner den moderne Discipel, også kaldet den hvide magiker.

Inden denne lille artikel om personlighedens struktur sluttes følger en opfordring til at reflektere måske endda meditere over følgende tanker og ideer.

  • Den hvide magiker er et menneske, som er i kontakt med sin sjæl.
  • Han er modtagelig over for og vidende om sin sjæls hensigt og plan. Han er i stand til at modtage indtryk fra åndens rige og registrere dem i sin fysiske hjerne.
  • Det siges også, at hvid magi:
    • Arbejder oppefra og nedefter.
    • Er resultatet af solar vibration og derfor af egoisk energi.
    • Ikke er en virkning af vibrationer fra livets formside, idet den er adskilt fra emotionel og mental impuls.
  • Nedstrømning af energi fra sjælen er resultatet af:
    • Stadig indre samling.
    • Sjælens koncentrerede og målrettede kommunikation med sindet og hjernen.
    • Vedholdende meditation over evolutionsplanen.
  • Sjælen befinder sig derfor i dyb meditation under hele den fysiske inkarnationscyklus, hvilket er alt, hvad der angår den studerende her.
  • Denne meditation er af natur rytmisk og cyklisk ligesom alt andet i kosmos. Sjælen ånder, og dens form lever derved.
  • Når kommunikationen mellem sjælen og dens redskab er bevidst og vedholdende, bliver mennesket en hvid magiker. Derfor er de, der arbejder med hvid magi, uden undtagelse og ifølge sagens natur højt udviklede mennesker, for det tager mange livscykler at skole en magiker.
  • Sjælen behersker sin form ved hjælp af sutratmaen eller livstråden og vitaliserer gennem den sit trefoldige redskab (det mentale, emotionelle og fysiske) og opretter således en kommunikation med hjernen. Gennem hjernen, når den kontrolleres bevidst, tilskyndes mennesket til intelligent aktivitet på det fysiske plan.

Med ønsket om at vi alle må nå til Sjælskontrol over personligheden.

 

Carsten Hald

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *