Koncentration og meditation – del 1

KONCENTRATION

”Koncentration er fastholdelsen af det mentale stof (chittaen)

Koncentrationens trin er velafgrænsede og kan gengives således:

  1. Valget af et eller andet objekt at koncentrere sig om.
  2. Bevidstheden er ikke længere udadrettet (de fem sanser bringes til ro).
  3. Centrering af bevidstheden mellem øjenbrynene.
  4. Al opmærksomhed rettes mod det valgte objekt.
  5. Visualisering af det valgte objekt – eftertanke.
  6. Udvidelse af de mentale begreber – bevidstheden. Fra det specifikke til det generelle.
  7. Nå ideen bag formen. (formens indhold)

Fire objekter for koncentration:

  1. Ydre objekt: symbol, billede af f.eks. naturen eller andet.
  2. Indre objekt: billede, symbol, farve eller andet.
  3. Kvaliteter: du forstiller dig hvordan du vil være som menneske med en bestemt livskvalitet.
  4. Mentale begreber, ideer der bliver til idealer. De kan udtrykkes ved ord.”

Fra Patanjalis yoga sutras

Koncentration er den bevidste tænknings bedste instrument. Fra diffus og usammenhængende tænkning ”fastholdt opmærksomhed”. ”At samle tænkningen om en tanke i 12 sekunder er meditation”. Ikke at lade andet ind i bevidstheden end det objekt du koncentrerer dig om – det er målet for koncentrationen. Det kræver langvarig øvelse med mindre du har naturlige talenter.

”Så vedholdende koncentration (dharana) er meditation (dhyana)”

Forskellen mellem koncentration og meditation er tidselementet. Det næste skridt er at holde det mentale stof beskæftiget med det valgte objekt.

”Mennesket indtager en holdning af ren fastholdt opmærksomhed; dets fysiske legeme, dets emotioner, omgivelserne samt alle lyde og iagttagelser tabes af syne, hjernen er kun bevidst om det objekt, som er meditationens emne, og om de tanker, sindet formulerer i forbindelse med dette objekt.”

MEDITATIONEN

Kontemplationen er en fase i meditationen.

Den almindelige fornemmelse for tid og rum holder op med at eksistere. Det samme gælder det emotionelle. Alle tankeprocesser, emotionelle reaktioner undertvinges, du er dem ikke længere bevidst. Samtidig er du levende, opmærksom og vågen. ”Mennesket bliver et med den form som der mediteres på”.

Uhindret af det mentale og emotionelle stof er vejen banet for at forbinde sig med sjælen, erkende enhed med alt levende, at nå et intuitivt stadie og til sidst at blive illumineret af sit eget lyscenter.

”Når koncentration, meditation og kontemplation udgør et handlingsforløb, da er sanyama nået. Sanyama er en syntese af alle trin.

Der er en bevidsthed endnu højere end denne, som omfatter begrebet enhed.

”Når du når kontemplationen, da rettes sjælens lys mod det som erkendes eller undersøges”

Hvad er konsekvensen ved ofte at arbejde med kontemplationen?

Sjælens viden videregives til den fysiske hjerne. Klarhed i bevidstheden (forklare og løse problemer). Lysende indsigt – evnen til at gennemtrænge det objektive univers og erkende en større virkelighed. Forandring af intellektet. Udvikling af tænkeevnen.

Denne tretrins proces fra koncentration til kontemplation kan foregå uhindret, uden pres. Det er en naturlig proces for det enkelte menneske. Ingen overdreven forcering.

Hvor indgår refleksionen i denne proces?

 

Jan Ruben

Kilder:
Patanjalis yoga sutras

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *