Kommentar til deltagere i kursus i meditation og hjertets vej

Kære deltagere

Vi har selv prøvet at besvare spørgsmålet: Hvorfor er meditation så betydningsfuld?

Lad os dele følgende tanker og kommentarer med jer.

1. At kontakte sjælens bedste bestræbelser.
Kommentar: denne sætning vil vi først rigtig begynde at besvare i det næste kursus.

Sjælens sande eksistens, dens samarbejde med den daglige bevidsthed også kaldet personligheden er et kompleks sammenspil. Mediernes almindelige forståelse af begrebet sjæl har intet med sjælens sande natur at gøre, og videnskaben har endnu ikke kunne bevise, at der er en sjæl. Det har derimod den esoteriske viden, hvor de gamle græske filosoffer har taget hul på rejsen mod sjælens rige.

Den vigtigste del af vores undervisning handler om at knytte din sjæl tættere til din fysiske bevidsthed ikke bare i ord men i energi og dermed i handling. Det er forbindelsen mellem de to bevidstheder personlighed og sjæl, som driver menneskehedens evolution fremad og dernæst er med til at udvikle nye mennesketyper og dermed en ny verden med nye værdier, etisk og moralsk.

2. At føre mennesket til en ligevægtstilstand.
Kommentar: vi er begyndt at fokusere på følelsernes og sindets betydning, men der er lang vej igen. Vi har brug for at sætte et endnu større aftryk i denne vanskelig forståelse af ”en ligevægtstilstand”.

Vi vil i næste kursus sætte endnu mere søgelys på hvad er følelser, hvad er tanker? Hvad skal vi bruge den viden til? Vi vil tage hul på kapitlet glamour og illusioner også kaldet blændværk. Den personlige og samlede forståelse vil bringe dig meget dybere ind i de modsætninger vi alle bærer rundt på. Derfor bliver begrebet dualitet og polaritet også diskuteret.

Vi har forklaret, at det at opnå en ligevægtstilstand ikke kun er en mental proces, derfor har vi berørt begrebet ”renselse af det astrale legeme eller følelserne.” Renselse sker mere gennem meditation end at stille sig under en ”bruser”.

For at ”rense” er du nød til at udvikle din evne til at visualisere og øge din forståelse af begrebet mantras, som kan være formularer af ord.

En formular kan indeholde en personlig energi, som man ikke skal undervurdere, fordi du arbejder bla. på at påvirke såvel din bevidsthed som din underbevidsthed.

Vi har med en artikel berørt såvel renselse af det astrale legeme og givet en foreløbig forståelse af begrebet mantras.

Vi har ved flere tilfælde forklaret, at undervisningen er som at skrælle et løg. Vi skræller visse lag af gangen – det er en proces.

3. At stabilisere følelseslivet.
Det har vi prøvet at forklare under punkt 2.

Men vi kan yderligere fremføre, at det er vores opfattelse, at du er din egen lykkes smed. Det du høster er dit eget værk og selv om vi er under indflydelse af vores samfund og de mennesker vi har en relation til, så er det til syvende og sidst dit ansvar hvilken retning dit skib tager og dermed hvilke følelser du vækker i dit indre.

4. At forstå de modstridende kræfter i dit indre. Det kræver bla. at der sættes fokus på forbindelsen mellem personligt motiv og handlinger.
Kommentar: det har vi også kommenteret under punkt 2.

Hvis du læser artiklen: meditation kan føre til følgende tre tilstande:

1. kontakte sjælen
2. føre til en ligevægtstilstand
3. stabilisere de lavere vibrationer

Så vil du se, at vi har taget hul på de forskellige problemstillinger.

Vi har skrevet en artikel, som handler om forskellige spørgsmål vedrørende meditation, og vi har gennemgået de forskellige faser af meditation og gjort nogle få øvelser. Undervisning i begrebet meditation er kun lige startet.

Vi har med vilje ikke ville ”presse jer”, hvis jeg kan bruge det lidt upassende udtryk til at give os en feedback på, hvad I har forstået og hvilke erkendelser I er kommet frem til.

Vi har diskuteret om det ville være nemmere for jer at få nogle sider af informationer, som vi kunne vende og dreje, eller om vi skulle behandle undervisningen som en proces, hvor I får udleveret en del informationer, og bearbejder informationerne hen af vejen.

Begge undervisningsmetoder har sine fordele og ulemper.

Vi ønsker bare ikke, at I bliver frustreret over, at undervisningen nogle gange kan virke ” lidt løs”, fordi vi tillader os at kausere mere end at gå i detaljer.

I starten da vi startede undervisningen, så forklarede vi jer, at det er jeres feedback og behov, der har indflydelse på undervisningen. Vi retter os ind efter jeres ønsker og behov. Jo bedre I er i stand til at formulere dem, jo mere vil vi kunne leve op til jeres ønsker.

Den undervisning I har modtaget bliver ikke glemt, tværtimod. Vi vil hele tiden tage et spadestik dybere afhængig af jeres kommentarer og udbytte.

Undervisning i begrebet meditation er kun startet, vi vil skabe med jer en række øvelser, som vil udvikle evnen til at visualisere, skabe egne meditationssystemer o.a.

Jan Ruben

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *