Hvad får mennesket til at meditere?

”Menneskets har så travlt med sine mange gøremål, at bevidstheden er polariseret i det vi kalder det lavere selv (det lille ego- personligheden). Så længe bevidsthedens polariseringen er fokuseret på det fysiske og emotionelle plan, føles intet behov for meditation. Selv når det mentale plan er aktivt, opstår ingen tilskyndelse, før mennesket har gennemlevet mange forandringer og mange liv, har drukket af glædens og af smertens bæger, har fundet livet i det lavere selv og fundet det utilfredsstillende.

Derfor begynder mennesket at stræbe mod andre ting: at stræbe mod det ukendte, at erkende og føle modsætningernes par i sit indre, og i sin bevidsthed kontakte muligheder og idealer, som det hidtil ikke kunne forestille sig.

Mennesket har nået et punkt, hvor det har fremgang, nyder popularitet og besidder mange evner, men alligevel føler det sig ikke tilfreds.

Den indre tilskyndelse varer ved, indtil smerten er så kraftig, at længslen efter at nå op og ud, at få vished om noget og nogen hinsides, overvinder alle hindringer.

Mennesket begynder at vende sig indad for at søge kilden, hvorfra det kom.

Da begynder det at meditere, at fundere, at intensivere sin vibration og når efterhånden frem til den tid, hvor det kan høste meditationens frugter”.

Er der noget i denne tekst som du kan genkende som en virkelighed, måske som en sandhed?

Søger du i dit indre eller i det ydre efter sandheder, idealer som du ønsker at leve efter?

Jan Ruben

Kilder:
Breve Om Okkult Meditation af Alice A Bailey (p24-25)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *