Frygtens konsekvenser

Når det enkelte menneske stræber efter at få styr på det indre univers, så er der følelsesmæssige faktorer, som må diskuteres og vurderes.

En af de følelser, der har størst indflydelse på vores liv, er frygten selv.

I forbindelse med det økonomiske krak i 1929 udtalte præsident Roosevelt de kendte ord ”Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv – den navnløse, uargumenterede, uberettigede rædsel, som lammer nødvendige bestræbelser på at vende tilbagetog til fremgang”.

Frygt lammer, når vi ikke kan sætte navn på dens årsag. Først når vi har gjort det, kan vi skride til handling og befri os fra rædslen”.

Meditationsprojektet drejer sig om at sætte fokus på noget af det, som vi i vort liv strider mest med bevidst/ubevidst.

Psykologien ser på forskellen mellem frygt, angst og fobi. Hvor frygten oftest skyldes en ydre faktor, er angsten mere relateret til et indre forhold, som kan være forankret i det ubevidste. Det vil sige, at mens vi kan forholde os til årsagen til frygten, så er det ikke altid vi kan forholde os til årsagen til angsten, vi kender den simpelthen ikke.

Når teosofien i denne artikel vurderer frygtens natur, så kan jeg ikke udelukke, at andre vil relatere dele af den teosofiske forklaring under begrebet angst. Frygt og angst er altså her blandet noget sammen.

”Ethvert menneske ved, hvad frygt er og rækkevidden af dens vibrationer strækker sig fra det primitive menneskes instinktive frygt pga. hans uvidenhed om naturens love og kræfter og hans skræk for mørket og det ukendte til vor tids fremherskende frygt for at miste dem vi elsker, helbred, penge, popularitet, og videre til den endelige frygt hos aspiranten – frygt for nederlag, den frygt som har rod i tvivl, frygt for den endelige forkastelse eller tilintetgørelse, dødsfrygten, frygt for ensomhed på vejen, ja endda frygt for frygten selv.”

”Frygten dominerer de fleste situationer og formørker mange lykkelige stunder. Den reducerer mennesket til et ængsteligt og skræmt atom af sansende liv, som forskrækket står foran tilværelsens vældige problemer, bevidst om sin utilstrækkelighed til at magte alle situationer og ude af stand til at glemme sin frygt”. ”Ofte er han så underkuet af frygt, at han bliver bange for sin forstand”.

Frygt er den mest dominerende destruktive følelse i vort liv og et sensitivt menneske bukker ofte under for frygten. Det er værd at bemærke, at vi deler den instinktive frygt med mange af dyrerigets væsener.

Lad os se nærmere på de forskellige grupperinger af frygt.

1. Dødsfrygten.

  1. Frygten for det ukendte
  2. Tvivl på selve udødeligheden
  3. Sorg over at efterlade dem, man elsker eller over selv at blive efterladt

Dødsfrygten fylder rigtig meget hos mange mennesker, og få mennesker kan stå fri af den uanset, hvad de tror, der sker, når døden indtræder.

  1. Frygt for fremtiden.

Vore massemedier informerer os om, hvad der sker i den globale verden.

De fleste kender til den kolde krigs udfordringer, hvor mange gav udtryk for frygten for udslettelse af den menneskelige race. Klima problematikkens konsekvenser for de kommende generationer, international politik og krig. Konsekvensen af stor bølge af flygtninge og indvandrere. Terrorisme som kan ramme de fleste samfund. Sult, økonomiske nedgang og arbejdsløshed. Listen er uendelig. Vi er konstant bombarderet med nyheder, som skaber tvivl, usikkerhed og frygt.

Et forstadie til frygt er bekymring. Jo mere bekymringen rodfæster sig i det enkelte individs liv desto større er risikoen for en frygt, hvor rædslen for fremtidens uventede skrækscenarier kan være totalt opslugende.

Hvem kan stå frem i disse tider og virkelig være overbevist om, at fremtidens udfordringer frygter de ikke? Hvem kan stå frem og fortælle, at de aldrig bliver grebet af frygtens depressive indhegning?

  1. Frygt for fysisk smerte.

Når vores forestillingsevne maner os op i et hjørne, fordi vi er bange, frygter en fysisk smerte, så bringes vi ofte ud i en tilstand, hvor fornuften ikke kan bringe os tilbage. Frygten for at lide fysisk men også psykisk er en markant del af mange menneskers liv, især når de bliver syge.

Frygten er ofte snarere en angst, og den er forbundet med det underbevidstes instinktive reaktionsmønster.

  1. Frygten for nederlag.

”Frygten for ikke at slå til, frygten for ikke at opnå kærlighed og beundring hos dem, man elsker. Frygten for at andre foragter en, samt frygten for at overse en mulighed” Frygten for ikke at nå de mål du har stillet dig selv, det kan være arbejdsmæssigt, det kan også være materielt. Frygten for at tabe ansigt, at erkende at du har fejlet. Listen er også her utrolig lang.

Da frygten er en så stor spiller i vort liv, så er vi måske nødt til at se mere alvorligt på den. Hvilken rolle den har i vort liv i dens mange forklædninger.

Vi er nødt til at lære at se på frygten uden at frygte den. Uden at frygte hvad den kan gøre ved os. Mange mennesker står af her, fordi de er bange for de personlige reaktioner frygten udløser i deres liv, når de reflekterer over frygtens til tider traumatiserende virkning. Det er forståeligt nok.

Vi vil gerne kunne eliminere al frygt, uro, tvivl og bekymringer.

Frygten er ikke kun et produkt af vores følelsesliv men kan være mentalt forankret.

Intellektet kan spille en rolle i omfanget af frygtens univers.

Der findes ingen lette løsninger, som på kort tid kan lære os at blive distanceret fra frygtens indtog, men der findes meditative metoder, som kan hjælpe en del mennesker, og dem vil vi gerne præsentere for jer.

Men et råd vil vi gerne give jer her.

Når det indre system koger og udvikler psykiske symptomer, så er det vigtigt at bringe det fysiske legeme i total ro. Det er vigtigt gennem ret meditation at lære midlertidigt at hæmme de følelser, der er involveret og få fornuften på bane igen.

Nemt i teorien men svært i praksis, men ikke umuligt. Vi er nødt til at have værktøjer, der kan bryde den destruktive spiral. Det vil sandsynligvis kræve en lang proces, hvor meditationens reflektive del bliver flittigt brugt.

At tro at du nogensinde kan komme af med alle dine frygtelementer er en illusion, men kan vi løfte barren, sådan at du ikke føler dig som indfanget af en destruktiv frygt, så er vi kommet langt.

Meditationen skal lære dig hvilken styrke og potentiale du finder i stilheden. Det er dit helle, når bølgerne bliver for høje.

Sjælens hjerte rummer et enestående fristed, det sted vil vi gerne finde sammen.

 

Jan Ruben

Kilder:
Sindslidelser og andre sygdomme af Alice Bailey

1 kommentar til “Frygtens konsekvenser”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *